e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

En kjole i centrum

Bookmakere regner med lange ærmer i årets berømteste brudekjole

Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kakj@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe


Brudekjolen spiller oftest en meget stor rolle for i hvert fald den kvindelige del af et brudepar. Det skorter da heller ikke på netsteder, hvor man kan lede efter den perfekte brudekjole, eller på debatsteder, hvor man deler erfaringer om kjoler, bryllupsforberedelser og meget mere fx
Også til det forestående kongelige bryllup er der stor opmærksomhed på kjolen. Spiludbyderen Ladbrokes har endda startet et spil om, hvorvidt Marys kjole får korte eller lange ærmer. Korte ærmer giver indsatsen tre gange igen, mens spil på de lange ærmer kun lige løber rundt.

Spekulationer om Marys kjole

Gommens valg af tøj til det royale bryllup vækker overhovedet ingen spænding -- det er allerede officielt, at han skal have søværnets gallauniform på, skriver Ekstra Bladet.

Lige siden forlovelsen har medierne gættet på livet løs om, hvem der designer og syr Mary Donaldsons kjole. Hoffet har intet offentliggjort. Men medierne har efterhånden samlet sig om et enkelt bud, der breder sig som en løbeild i mediernes fødekæde.

Blandt de, der længst var forbeholdne, er DR. Fra DRs ekspertpanel skrev mode- og skønhedsredaktør på dagbladet Børsen Lotte Freddie 27. marts:

"Ingen ved, hvem der syr brudekjolen. Indtil dagen eller ugen før er det top secret, men alle, især pressen, spekulerer på, hvem der kan være tale om. Dronningens createur, Mogens Eriksen, er absolut et bud, han er en af de ganske få, der kan sy ægte haute couture. Men han har i forvejen så meget at gøre med både dag- og gallakjoler til dronningen, at man kan tvivle på, om der er tid til en så stor bestilling."

Både Se og Hør og Billed-Bladet opsnusede tidligt, at kjolen skal sys i Milano. Den 10. marts meldte Se og Hør, at den danske designer Jørgen Simonsen havde rådgivet Mary i købet af stoffer.

Uffe Frank, det er ganske vist

Derimod kunne Billed-Bladet den 1. april afsløre en anden mand bag Marys kjole: Designeren Uffe Frank, der tidligere har designet for Dronning Margrethe. Og det var næppe en aprilsnar; flere andre bakker op om buddet.

TV 2 bragte den 5. april en artikel om Uffe Frank baseret på artikler fra Berlingske Tidende og B.T:

"Ved kronprinsebrylluppet 14. maj topper hans royale opgaver med hovedansvaret for dagens absolutte højdepunkt, brudens kjole. Den skal på en gang betage og behage uden at skille sig helt ud fra kongehusets traditionelle, klassiske smag," skriver TV 2, der også bringer et billede af kjolen, som Uffe Frank kreerede til Dronning Margrethes 60-års fødselsdag.

Og den 17. april meddelte også Berlingske Tidende, at det er ganske vist:

"Kilder tæt på den 45-årige danske designer, der bor i Milano, har over for Berlingske Tidende bekræftet, at Uffe Frank har designet Mary Donaldsons brudekjole. Efter det oplyste er brudekjolen syet færdig og hænger klar til brylluppet 14. maj i Vor Frue Kirke."

Også DRs ekspertpanel måtte bøje sig 19. april: Uffe Frank er designeren.

Berlingske-ejede Alt om København skriver om designeren og kjolen:

"Det blev en af svigermors favoritter, nemlig Uffe Frank, som er elev af Jørgen Bender, der i mange år har været designeren bag Dronningens storslåede gevandter. Hvordan Marys kjole kommer til at se ud, er en hemmelighed af royale dimensioner, men rygter svirrer om en kjole, som er enkel i snittet med lange ærmer og et meterlangt slæb."

Berlingske 17. april meddeler desuden, at Mary formentlig skal bære Dronning Ingrids brudekniplinger. Det er andre uenige i. Bl.a. skriver DR’s ekspertpanel, at det er usandsynligt, at Mary vil få lov at bære kniplingerne, som Ingrid arvede efter sin mor, Sveriges kronprinsesse Margareta.

Ingrids døtre og deres døtre har alle båret det særlige slør ved deres bryllupper, og det går således i arv fra mor til datter. Det fortæller DR i artiklen Genbrug af familieklenodier, der også bringer et foto af Dronning Margrethe og prins Henrik til deres bryllup i 1967.

Sort brudekjole

I dag er det næsten en selvfølge, at brudens kjole er hvid; i hvert fald ved kirkebryllupper. Den hvide brudekjole var på mode hos overklassen allerede i middelalderen. Det skriver cand.mag. i kultur og formidling Dorthe K. Ibsen, der står bag Netbryllup.dk.

Men fra 1500-tallet blev det populært med røde brudekjoler, måske fordi rød symboliserer kærlighed. I 1700-tallet fik købmænd, embedsmænd og andre fine folk gerne syet farvestrålende bryllupstøj.

For mere jævne folk var det helt op til efter 1. Verdenskrig normalt, at brudekjolen var sort. En sort dragt kunne både bruges som kirkedragt og til pænt brug.

"Den karakteristiske hvide brudekjole begynder at komme på mode hos de toneangivende lag i første halvdel af 1800-tallet, men en brudekjole kunne fortsat have mange farver. Først fra omkring 1920 bliver den hvide brudekjole dominerende til kirkebryllupper,” skriver Den Gamle By op til sin særudstilling om brudekjoler.

Og Kvindemuseet supplerer: "Det mest almindelige indtil 1930’erne var sorte brudekjoler, som blev brugt igen og igen som den pæne kjole. Det var mangeårige brugskjoler, som blev syet om, lagt ud, fik en ny halsudskæring eller lignende."

Brudekjolen var altså oprindeligt en nyfremstillet kjole, som efterfølgende blev taget på til pænt brug. Det mest markante ved brudetøjet var hovedbeklædningen, oplyser Kvindemuseet. Unge ugifte kvinder gik med lyse kyser og kunne have håret slået ud, som de havde lyst til. Til brylluppet var det skik, at den lyse pigekyse blev skiftet ud med en mørk fruekyse, og håret blev sat op.

"Det hvide tylslør, som for alvor vandt bred udbredelse omkring århundredeskiftet, er måske den senere modes ’erindring’ om tidligere tiders udslagne hår hos pigen, før hun fik fruestatus. Sløret har været hvidt hele tiden, også til de sorte brudekjoler," skriver Kvindemuseet.

"Dronning Viktoria af England lod sig som en af de første i 1840 gifte i hvidt. Adelens døtre var begejstrede og efterlignede hende," skriver eventmaker og administrator af Bryllup.dk Kenneth Lund. (Se også tegning af Dronning Victoria.)

Og da kronprins Frederik IX blev gift med prinsesse Ingrid i 1935, var hun også i en hvid kjole (se foto af dem og andre royale par).  

Kongehuses brudetøj på nettet

De danske medier er gennemgående lidt fedtede med at lægge fotos fra kongelige bryllupper på nettet. Og Kongehuset selv bringer kun et sparsomt udvalg af billeder fra prins Joachim og prinsesse Alexandras bryllup samt fra forlovelsen mellem kronprins Frederik og Mary Donaldson.

Flottere præsentationer findes i Norge og England. Se fx
  • NRK om kongelige brudekjoler
  • NRK om kronprins Harald og kronprinsesse Sonjas bryllup
  • BBC om Prince Edwards bryllup med Sophie Rhys-Davies i juni 1999
Overtro om brudekjoler

Der er megen overtro knyttet til brudekjoler, oplyser Dorthe K. Ibsen på Netbryllup.dk:

Forhåbentlig er det ikke sandt, at Mary Donaldsons kjole allerede er syet færdig, som Berlingske skriver. Kjolen må nemlig først gøres færdig, umiddelbart inden bruden kører til kirken, for ellers kan det bringe ulykke. Det sidste sting på kjolen skal tages på selve bryllupsdagen.

Desuden er det vigtigt, at Mary ikke giver selv sig i kast med at sy den; for lige så mange sting, som en brud selv syr på sin kjole, lige så mange tårer vil der komme i ægteskabet.

Endelig må man håbe, at kronprins Frederik ikke har hjulpet med at vælge kjolen, for det bringer uheld, hvis gommen ser kjolen før brylluppet.

Heller ikke farven er helt ubetydelig. Bryllup.dk oplyser følgende om farvesymbolikken:
  • Hvid: Uskyld
  • Rød: Lidenskab og glæde
  • Blå: Trofasthed og pålidelighed
  • Grøn: Håb

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr. 34 maj 2004
Kontakt eJour, hnk@djh.dk