 |
|
|
|
|
Nyhedsmedier dur ikke til form
|
Lad andre om at præsentere indholdet på en god måde
Af Steffen Fog, ejour@steffenfog.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
En ting er af lave journalistik, altså indhold. Noget helt andet
er at præsentere det på en flot og brugbar måde, i en
intuitivt rigtig, nem og tilgængelig form. Det er der ikke ret
mange medier, der er gode til. Og det er fjollet, at de alle skal
konkurrere om at lave det bedste, mest brugbare og flotteste netsted,
når ikke særligt mange af dem vil lykkes med det alligevel.
Det mener Jonathan Harris, amerikansk webdesigner og idemand med hensyn
til præsentation af indhold på internettet.
Han har pondus bag sine holdninger. Han er nemlig manden bag nyskabende
netsteder, som kombinerer journalistisk indhold med meget flotte
præsentationer og opfindsomt design.
Fx netstedet 10x10, der viser et
øjebliksbillede af en række store mediers nyheder lige nu.
Som ekstra bonus kan man også se fortidens
øjebliksbilleder i stedets arkiv, der viser et
øjebliksbillede af hver eneste time fra i dag og tilbage til 4.
november 2004, da netstedet åbnede.
10x10 nyheder
Jonathan Harris fortæller, at hovedmotivationen til at lave 10x10
var et ønske om at skabe et netsted, hvor man kunne fange en
tidskapsel af et øjeblik i verden. En præsentation, der
både i udtryk og bagvedliggende teknik var simpel og universel.
"Det var udgangspunktet. Så begyndte jeg at tænke over,
hvordan man kunne gøre det i praksis. Først tænkte
jeg, at det ville være interessant, hvis man kunne lave et kort
over alle de telefonopkald, der er i verden på et bestemt
tidspunkt. Men det ville være umuligt at få fat i de data.
Så tænkte jeg på at lave en præsentation af
alle de postkort, som bliver sendt rundt i verden på et givent
tidspunkt. Men de er også umulige at få fat på.
"Ret hurtigt blev det klart for mig, at jeg kunne lave noget lignende
ved at bruge det indhold, som allerede findes på internettet. Det
førte mig til at bruge nyhedsartiklerne på nettet,"
fortæller Jonathan Harris til eJour.
Han mener, at det er den simple opbygning i både teknik og i det
udtryk, som brugeren får at se, der gør, at siden den dag
i dag stadig er populær og velbesøgt. Enkelheden ligger
især i, at 10x10 baserer sig på fotos primært i
kombination med enkeltord.
"Enkelheden har gjort, at siden fortsat er relevant i dag. Fire
år er normalt meget lang tid på internettet, men siden
fremstår stadig moderne i dag. Da jeg lavede 10x10 i 2004, var
internettet et andet sted. RSS-feeds var ikke rigtigt fremme, det
sociale net var ikke rigtigt i gang, og hele ideen om at tage indhold
fra en række forskellige steder og samle det og pakke det ind
på en ny måde et andet sted var stadig en ny ide.
Og så spiller det selvfølgelig også ind for den
store omtale af 10x10, at netstedet handler om nyhedsmedierne selv, og
derfor har alene nyhedsmediernes narcissisme ført til en del
omtale.
Intet andet sted på nettet kan man se en præsentation af
hver eneste times begivenheder tilbage til den 4. november 2004. Det er
et antropologisk syn på, hvad folk lavede, og hvad medierne skrev
på det tidspunkt," siger Jonathan Harris.
Design er ikke
journalistisk opgave
Jonathan Harris mener som sagt, at store mediehuse, aviser og andre
journalistiske indholdsleverandører skal opgive at konkurrere
på design og brugervenlighed på nettet og samtidig opgive
portal-tankegangen.
Og så skal de blive bedre til at fortælle længere
forløb, historier som udvikler sig langt ud over den korte
dag-til-dag horisont, som han mener, mange nyhedsmediers netsteder er
præget af.
"De fleste nyhedsmedier tænker stadig i avis-formatet. Hver
morgen sender vi en ny avis på gaden, og når dagen er
gået, kan læserne smide den ud, for der kommer en ny i
morgen. Det har været modellen for nyheder i lang tid og er det i
høj grad stadig, selvom det bygger på en fejlslutning,"
siger Jonathan Harris.
"En meget bedre model ville være at præsentere nyhederne
som del af en lang fortællende model, hvor nyheden eller stoffet
kan folde sig ud og udvikle sig.
Problemet er ikke, at nyhedsorganisationerne er dårlige til at
skrive deres stof, til at lave indhold. For det er de.
Problemet er, at de allerfleste er meget dårlige til at
præsentere deres stof og organisere det på internettet
på en måde, der gør det nemt at se og få
overblik over udviklingen i en historie eller en sag."
At løse det problem er i sin natur ikke en journalistisk opgave,
mener han. Det skal løses af designer og webudviklere.
"Kun meget få mennesker er gode til den opgave, da det er en
meget kompleks opgave. Det er igen et argument for, at
nyhedsorganisationerne skal slippe deres indhold frit og lade det blive
brugt overalt. Sådan at de personer, som er god til at lave det
design, der er nødvendigt for at fortælle historien om
Irak-krigen for eksempel, kan få adgang til stoffet. Hvis de ikke
har adgang til stoffet, bliver det meget svært at fortælle
historien.
Der er altså to ting, der er nødvendigt for, at man kan
lykkes med de sider, som fortæller de lange forløb: Dels
at nogen producerer indholdet, dels at nogen kan præsentere det
på en smuk måde. Og det er forskellige mennesker, der kan
de to ting; det skal nyhedsorganisationerne forstå.
Problemet lige nu er, at nyhedsorganisationerne og
indholdsleverandørerne ønsker at beholde indholdet for
sig selv og afskære andre fra at bruge det. Men hvis de ikke
giver det frit, er der ingen, som kommer til at fortælle
historierne i en flot ramme," siger han.
Et eksempel på, hvordan man kan sætte et netsted op til at
fortælle en længere historie, er Jonathan Harris' eget
netsted The Whale Hunt.
Netstedet er netop blevet nomineret til to Webby Awards, for Best Personal
Site og Best Visual Design.
Det viser et -- ganske vist afgrænset -- forløb, fra
Jonathan Harris forlader sit hjem, til han deltager i en hvalfangst i
Alaska. Netstedet præsenterer over 3.000 fotos og viser ved
hjælp af en række forskellige designs de mange fotos
på forskellige måder, som brugeren selv kan vælge
imellem. Det er et eksempel på, hvordan et overmåde stort
materiale kan præsenteres med flere indgange.
Nyheder keder
Jonathan Harris ser trods alt tegn på, at nyhedsorganisationer og
journalister er begyndt at løse lidt op for indholdet og
stoffet, men han tilføjer, at det alene er baseret på en
fornemmelse, for han er holdt op med at følge med i
nyhedsindustrien.
"Jeg begyndte at kede mig ved at beskæftige mig med nyhedsmedier
og er blevet mindre og mindre interesseret i de senere år. Jeg er
mere interesseret i normale mennesker.
Nyheder har udviklet sig til at være en handelsvare. Der er
så mange mennesker og medier beskæftiget med at dække
de samme historier. Mange af dem kopierer bare fra de store
internationale nyhedsbureauer, ændrer en sætning eller to
og leverer det så under egen byline, og som om det er deres eget
stof. Meget få laver noget virkeligt unikt og banebrydende,"
mener han.
Ny projekter
Jonathan Harris er altså gået væk fra at
beskæftige sig med nyhedsmedierne, men hvad laver han så
nu, og hvordan finansierer han sine projekter?
"Jeg har netop afsluttet et stort arbejde for Museum of Modern Art
om internet-dating, og det næste er et bogprojekt baseret
på mit We Feel Fine
projekt."
I Harris'
seneste produktion I Want You
To Want Me hentes datingprofiler fra en masse
datingsites og pakkes ind på en ny måde på Museum of
Modern Art.
"Jeg havde tidligere et job hos Daylife
i et par år her i New York City. Det var i den periode, jeg
lavede mange af de projekter, som jeg er kendt for: We Feel Fine, Love Lines og Universe. Jeg arbejdede i
weekender, på fridage og om natten på de projekter. I maj
sidste år sagde jeg så det job op og har siden levet af at
give undervisning, af legater og af få kommercielle bestillinger.
Det vil sige, at jeg startede med at have et job ved siden af ligesom
alle andre, og så lavede jeg mine egne projekter i fritiden. Da
jeg så havde skabt mig et navn, kunne jeg sige jobbet op og alene
arbejde for mig selv.
Jeg tager helst ikke imod bestillingsarbejde. Det er alt for
tidskrævende. Jeg har så mange ideer selv, som jeg gerne
vil arbejde på, og der er så lidt tid.
Kun få mennesker i hele verden kan levere den kvalitet, som jeg
kan. Så de få kommercielle projekter, jeg påtager
mig, kan blive så profitable, at de også kan finansiere
mange af de andre ting, jeg laver. Jeg vil helst arbejde for mig selv;
jeg får fem jobtilbud om ugen, men siger nej til dem alle. Jeg
arbejde helst alene. Jeg har dog en samarbejdspartner i Californien,
men ud over ham er der ingen," siger Jonathan Harris.
CV for Jonathan Harris
Født 27. august 1979 i Shelbourne, Vermont, USA. Bor og arbejder
i dag i Brooklyn, New York.
Arbejder med at kombinere datalogi, antropologi, visuel kunst og
webdesign med storytelling. En stor del af hans produktioner baserer
sig på at samle og præsentere indhold fra andre netsteder i
en ny indpakning. Typisk indhold skabt af brugerne selv på andre
netsteder.
Studerede computer science på Princeton University.
I 2004 modtog han et stipendium til Benettons forskningscenter Fabrica i Italien; i den periode
lavede han 10x10.
Efter Fabrica arbejde han som den første design-chef hos Daylife, en global nyhedsservice.
Herefter og siden maj sidste år selvstændig med diverse
produktioner.
Se mere her: http://number27.org.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|